På en privat p-plads gælder et handicapparkeringskort som regel kun i en handicapbås, eller hvor skiltet siger det, og i en almindelig bås skal du følge pladsens regler som alle andre. På kommunale pladser kan kortet give ret til at holde længere, end skiltet ellers tillader. Kortets forside skal kunne ses i forruden, medmindre bilen holder på en plads, der er reserveret til netop den bil.
Private p-pladser
Europark skriver: «Et handicapkort er i princippet ikke gældende på private p-arealer.» Med et gyldigt kort må du holde i handicapbåse, men pladsens øvrige regler skal følges, medmindre skiltet viser særlige regler for handicapbåsen. I en almindelig bås gælder pladsens regler, «så som f.eks. betaling, indstilling af p-skive osv.» (Europark).
Hos ParkZone er bilen fritaget for pladsens regler, når den holder i en handicapbås med kortet synligt i forruden, men skiltet kan sætte flere krav, fx «gyldigt handicapparkeringskort og gyldig p-billet». I en almindelig bås er bilen ikke fritaget (ParkZone). Parkeringsklagenævnet skriver, at det på de fleste private områder betyder «normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre» (Parkeringsklagenævnet).
Skiltene på en privat plads skal vise, hvordan særlige pladser til fx invalidekøretøjer er markeret, og på hvilke vilkår man må holde der (bekendtgørelse nr. 202, § 4). Står der ikke noget om handicapbåsene, er det et punkt, du kan skrive i klagen.
Kortet skal kunne ses
Europark kræver, at «hele handicapkortets forside skal være synligt, læsbart og kontrollerbart». Selskabet skriver også, at det ikke frafalder afgiften, hvis du bagefter sender dokumentation for, at du havde et kort (Europark).
Parkeringsklagenævnet har dog annulleret en afgift, hvor kortet kun var delvist synligt. Flertallet lagde vægt på, at kortets kontroldata, «herunder kortets start- og udløbsdato og serienummeret», var tydelige nok (sag 5477). Blandt de afgørelser, nævnet har offentliggjort i kategorien handicapparkering, fik bilisten medhold i 3 og ikke medhold i 16 (afgørelser).
Kommunale pladser
På offentlig vej står reglerne i bekendtgørelsen om parkeringskort (bekendtgørelse nr. 99):
- Kortet må kun bruges, når kortets indehaver bliver kørt (§ 6).
- Kortet skal ligge «inden for forruden med kortets forside klart synlig for kontrol» (§ 13). Det gælder ikke på en plads, der er reserveret til netop den bil (§ 13, stk. 2).
- Du må holde i op til 15 minutter, hvor kun af- og pålæsning er tilladt, hvor der er parkeringsforbud, og i gågader, hvor ærindekørsel er tilladt (§ 14).
- Du må holde i op til 1 time, hvor der er 15 eller 30 minutters parkering, og uden tidsgrænse, hvor der er 1 times parkering eller mere (§ 14).
- Retten til at holde uden tidsgrænse gælder ikke i en handicapbås, hvor skiltet sætter en tidsgrænse (§ 14, stk. 2). Lempelserne på 15 minutter og 1 time kan stadig gælde.
- Du skal stadig bruge p-skiven, hvor den er påbudt, i tilfældene med 15 minutter og 1 time, og kortet fritager ikke for et standsningsforbud (§ 15).
Holder du på en handicapplads uden kort, er den kommunale afgift 1.020 kr. i stedet for 510 kr. (færdselsloven § 121, stk. 5). Nogle kommuner har særlige regler. I Aalborg skal du fx ikke betale på betalingspladser, når et handicapparkeringskort ligger i forruden (Parkeringskontrol Nord).
Sådan klager du
- Tag et billede af kortet, som det lå i forruden, og en kopi af begge sider af kortet.
- Tag billeder af skiltet og båsen, så det kan ses, om det var en handicapbås, og hvilke regler der stod.
- Skriv i klagen, at kortet var gyldigt og kunne ses, og henvis til skiltet eller til bekendtgørelsen om parkeringskort, hvis afgiften er fra kommunen.
- Send klagen til den, der har udstedt afgiften, før betalingsfristen. Sådan gør du: hvordan skriver jeg en klage over en p-afgift.
Selskabernes egne klagekanaler står på siderne om APCOA og Europark og ParkZone. For kommunale afgifter, se p-afgift fra kommunen.